Kære alle medlemmer 

Vedr. baneåbningen er vi tættere på end nogensinde. Og vi er ganske udemærket klar over, at i alle sammen er ved at gå til, for at komme ud og spille noget rigtig golf på sommergreens.

Det korte og lidt triste svar er at vi skal bruge nogle få dage mere, før vi endelig kan åbne. med det sagt håber vi naturligvis også, at præsentere et anstændigt og fra starten af godt anlæg.

Vi greenkeepere har naturligvis også ventet med længsel på, at solen og foråret igen vil komme til os. og selvom de sidste dage har givet os optimale arbejdsbetingelser, er det stadig fakta at vi havde sne på hele banen for 10 dage siden, og efterfølgende har det selvfølgelig også givet en del vand på banen som vi har måtte forholde os til 

Den helt store tidsrøver i forhold til banen, har været at vi ikke kan få leveret græstørv til de bunkerprojekter, som stadig er i gang på hhv. hul 7 og 8, producenten er ligesom vi, afhængig af vejret for at kunne skære dem, før han kan levere dem.

Men der er godt nyt...... tirsdag morgen meget tidligt får vi endelig leveret det vi mangler (1200 kvadratmeter),  og så kører vi ellers hårdt på til de er lagt.

Sideløbende med det støber vi Capillary concrete i de nye bunkers, så de er klar til at få nyt sand i.
Vores bunker entreprenør Hans Nordgård har endnu en gang skabt noget fantastisk, og vi glæder os til at vise det frem.

Der er også lavet en del nye dræn og kloakledninger på banen, som allerede har vist os deres gode egenskaber, og det har selvfølgelig medført en masse områder der herefter skal renoveres, så til at starte med vil der være en del blå markeringer med sort top på disse områder, det beder vi jer naturligvis respektere for at græsset kommer sig hurtigst muligt.
 
Jeg håber i vil få en fantastisk sæson når banen om 5-6 dage åbner, jeg ved at alle klubbens ansatte og de folkevalgte bestyrelsesmedlemmer, ligger vandret for at skabe de perfekte rammer.

De bedste hilsner

Chefgreenkeeper 
Nicholas Juul 




 

© Copyright 2018 | Dragør Golfklub  | Kalvebodvej 100 | 2791 Dragør | Tlf: +45 32 538975 |