Vand vand vand og atter vand

Det virker som om regnen ingen ende vil tage, og hvis vi ser på kalenderen, er der ikke langt tid til sæsonstart.

Ganske vidst er februar normalt en måned, man ikke planlægger den store aktivitet i, da en stor del af afspadseringen og ferie afvikles nu. Men vi har haft temperaturer oppe omkring 10-12 grader et par gange, og et tidligt forår lurer måske lige om hjørnet, hvilket plejer at kunne skyde sæsonen hurtigere i gang.

Kirsebærtræerne flere steder har allerede fået blomster, hvilket er meget unormalt allerede i januar måned. Men selvfølgelig ikke i Dragør endnu, så den oplevelse har vi stadig til gode.

Som nævnt tidligere er vi færdige med jordarbejdet, på de forskellige bunkerrenoveringer, og der mangler som sagt kun rullegræs for at vi kan komme videre, men igen REGNEN vil ingen ende tage, og vi kan til trods for relative høje temperaturer ikke udnytte det desværre.

Hele banen står grøn som aldrig før taget datoen i betragtning, og vi glæder os enormt til at komme ud igen og klippe græs, men vi er bare nødt til at være tålmodige lige så vel som i er.

De bagerste 9 huller holder vi stadig lukket for vintergolf, ganske enkelt fordi vi har blankt vand stående alt for mange steder. Den bagerste del af banen dræner absolut ikke på lige fod, med hvad den forreste del af banen gør, og i øjeblikket er vi ved at fejlfinde en masse af de dræn, som vi mistænker ikke virker som de skal, og forhåbentlig udbedre dem så de fremadrettet trækker det vand der kommer.

Det var lidt fra Maskinhuset og vi håber at foråret snart viser sig, så vi kan spille noget golf igen.

De bedste hilsner fra

Nicholas Juul

© Copyright 2020 | Dragør Golfklub  | Kalvebodvej 100 | 2791 Dragør | Tlf: +45 32 538975 |