-
Alle medlemmer der er fyldt 13 år og ikke er i restance, kan deltage i klubbens
turneringer. - Hvis du vil deltage i en turnering, skal du læse propositionen for turneringen.
- Tilmelding kan ske på nettet eller på skærm i klubben fra 3 uger før turneringen skal
finde sted. (Mandag). - Startlister vil blive offentliggjort senest torsdag inden turneringsdagen
Der vil være turneringer med forskellige begrænsninger i antal, handicap eller andet.
Turneringsfee skal lægges i en turneringsfeekuvert, alle punkterne skal udfyldes på turneringskuverten som lægges i greenfeeboksen først herefter er tilmeldingen gyldig. Finder betaling sted efter kl. 12:00 tirsdagen før turneringen, er tilmeldingen ugyldig.
Eventuelt afbud skal tilgå turneringsleder eller kontoret senest kl. 12:00 tirsdagen inden turneringen, for at få betalt turneringsfee tilbage. Såfremt man har meldt afbud i tide, kan betalt turneringsfee afhentes på kontoret fra fredag. Ved afbud på turneringsdagen kan anvendes følgende telefonnummer 5441 7087.
Hvis en spiller udebliver og ikke har meldt rettidigt afbud, er spilleren udelukket fra den næste turnering og kan ikke få returneret sin turneringsfee.
Deltagerkontrol.
Straks efter tilmeldingsfristens udløb kontrollerer turneringskomiteen, om de tilmeldte spillere opfylder deltagerbetingelserne. Herefter foretages bortskæring af eventuelle deltagere som ikke opfylder de af turneringskomiteen fastsatte turneringsbetingelser.
Startliste bliver ophængt senest torsdagen før turneringsdag, samt på hjemmesiden
www.dragor-golf.dk. Det er din pligt ifølge golfreglerne regel 6 at vide, hvornår du skal starte.
Startorden indbyrdes på de enkelte hold er den rækkefølge, der står på startlisten.
På selve turneringsdagen skal du henvende dig til registreringsbordet senest 30 min før din starttid og være klar ved det hul hvor du skal starte 5 min før.
Turneringer med en samlet start på alle hullerne, kaldes en gunstart. Til sådanne starter skal du beregne ekstra tid til at nå ud til f.eks. hul 16.
Mobiltelefoner skal være slukkede under spillet, ligesom brug af elektronisk udstyr såsom walkman, diskman og mini computer under spil ikke er tilladt. Overtrædelse medfører diskvalifikation.
Det påhviler spilleren at gøre sig bekendt med de lokale regler. Overtrædelse af en lokal regel medfører 2 strafslag.
Scorekortet betragtes som afleveret, når det ligger i scorekortkassen, check derfor altid om spillerne på dit hold er enige i at scorekortene er korrekt udfyldt. Præmietager skal være tilstede ved præmieoverrækkelsen.
Resultatliste offentliggøres hurtigst mulig på opslagstavlen og hjemmesiden.
Alle tvivlspørgsmål afgøres af turneringsledelsen, medmindre der er udnævnt en turneringsdommer. Dette vil fremgå af turneringspropositionen for den enkelte turnering.
Alle klubturneringer, der ender lige, afgøres ved laveste handicap, bortset fra klubmesterskabet der afgøres efter nærmere fastsatte retningslinier.
Turneringudvalget 2009






