Banestatus 

Man kan vel godt sige sommeren er over os, selvom vi stadig er i Maj.
Ca. 25 grader hver dag de sidste tre uger, var vel mere end man kunne håbe på, og fakta er vel at sommeren allerede nu, er væsentlig bedre sammenlignet med hele sidste år.

Alle de våde arealer vi havde problemer med, er forlængst glemt og erstattet af meget tørre baner, og vi vander derfor også på højtryk for at holde liv i det vi kan. Vi bruger derfor også en del tid på at kontrollere, at alle sprinklere virker som de skal og at de giver det spredebillede som vi ønsker de skal. 
Når vejret er som det har været de sidste par uger, bruger vi på et enkelt døgn mellem 20000 og 30000 liter vand, udelukkende til at vande med, det er utrolig meget vand og derfor kan det også ses i søerne at vandstanden falder.

Med hensyn til alt det drænarbejde der foregik henover vinteren, og som har efterladt spor forskellige steder, vil vi i den kommende tid renovere disse og få dem sået til med græsfrø, vi håber samtidig at banen snart vil få lidt vand fra oven således at græsset har mulighed for at spire med det samme.

Vi er efterhånden færdige med anlæggelsen af de nye bunker, og mangler blot en enkelt af slagsen, der vil blive støbt i den kommende uge, og efterfølgende puttet sand i. 

Som mange af jer har set, har vi også haft gang i en mindre renovering af bunkers på fairway, De har fået skåret kanter og er blevet efterfyldt med sand, og fremstår igen pæne og spilbare, vi vil løbende tage os at de sidste bunkers, så alle i sidste ende har fået et løft.

Vi håber også på at vores entreprenør kan finde tid til næste bunkerprojekt, indenfor et par måneder og der vil vi koncentrere os om bunker på green 5 og bunkers på green 17.
Ved at gøre det allerede nu håber vi dermed på at få det hele færdigt, inden vejret bliver gråt og koldt og alt for vådt igen når vinteren nærmer sig.

Rough er tough 
Vi er klar over at der flere steder efterhånden er meget svært at finde sin bold, og i det hele taget komme videre derfra. Så fra nu af vil vi fokusere langt mere på disse områder, og få dem klippet ned meget mere hyppigt, således flowet på banen opretholdes.

Greens ruller fornuftigt men vi ønsker alligevel at øge hastigheden en smule på dem snarest, og i løbet af de kommende uger vil vi gradvist gøre det nødvendige som skal til for at det sker.

Vi på Greenkeepergården ønsker jer alle en fortsat god sommer, og håber i vil benytte banen mest muligt.

Med venlig hilsen 
Nicholas 





Med venlig hilsen 
Nicholas Juul

© Copyright 2018 | Dragør Golfklub  | Kalvebodvej 100 | 2791 Dragør | Tlf: +45 32 538975 |