Grøften på hul 11 er efterhånden ved at tage form, og er nu væsentlig ændret.
Det hele er rørlagt, og man kan nu komme tørskoet over grøften. bunden er hævet ca. en meter og grøften er nu kun 80 cm. dyb.
Det har været et stort jordarbejde, og vejret har ikke rigtig været med os og har nærmest regnet konstant.
Men nu er vi færdige med råjorden, og fylder i denne uge muld på så det er klar til rullegræs i nærmeste fremtid.

Vi har samtidig ændret lidt på den gamle, nedlagte fairway bunker i venstre side før grøften, og har i stedet bygget en aflang bakke  / Mount, som gerne skulle lede spillet mere ind mod midten af fairway.

Omgivelserne omkring green 11 er også ændret markant, i forbindelse med renoveringen af bunkers, så alt i alt bliver hul 11 nu væsentlig anderledes at spille, i forhold til tidligere.

Vi synes selv det er blevet fantastisk og glæder os enormt til at vise det frem.

De bedste hilsner 
Nicholas Juul 

© Copyright 2020 | Dragør Golfklub  | Kalvebodvej 100 | 2791 Dragør | Tlf: +45 32 538975 |