Nordea
Finlow-vvs
GolfStore
Arbejdernes Landsbank
du Plessis

Baneudvalget

 
Formål og opgaver
 
Baneudvalget har til opgave at tilrettelægge og gennem chefgreenkeeperen at forestå baneanlæggets drift, vedligeholdelse og eventuelle ændring. Baneudvalget skal bestå af et udvalg af spillere fra forskellige medlemskategorier. Endvidere har klubbens forretningsfører sæde i udvalget.
 
Dette indebærer:
  1. At udvalgets medlemmer skal have et rimeligt kendskab til golfspil på alle niveauer, til banepasning, maskiner, økonomi og arbejdsplanlægning.
  2. At udarbejde oplæg i samarbejde med forretningsføreren og økonomiudvalget til lønforhandlinger og andre ansættelsesvilkår for chefgreenkeeperen og assistenter, samt indstille deres ansættelse eller afskedigelse til økonomiudvalget. Endvidere have ansvaret for, at lovmæssige og sædvanlige forpligtelser overfor funktionæren opfyldes, herunder arbejdsmarkedsforhold og forhold til Arbejdstilsynet.
  3. At have ansvaret for instruks- og kontrolbeføjelser over for chefgreenkeeperen og iagttage, at denne er de øvrige assistenters overordnede, og at alle instrukser til de ansatte viderebringes af denne.
  4. Sammen med forretningsføreren at føre tilsyn med banepersonalets forhold i øvrigt
  5. At sikre lovmæssig og forsvarlig forsikring og udstyring af maskiner, samt opbevaring af kemikalier og brændstoffer i samråd med økonomiudvalget.
  6. At udarbejde langsigtet målsætning for banens art og standard
  7. At udarbejde handlingsplaner og tilhørende budgetter for banens pasning, kvalitetsforbedring og eventuelle ændringer, for vedligeholdelse og anskaffelse af maskiner, uddannelse af personale og sædvanligt indkøb af maskiner og materialer til banens pasning i samråd med forretningsføreren og økonomiudvalget.
  8. At have ansvaret for, at chefgreenkeeperen tilrettelægger måneds- og ugeplaner for banearbejdets udførelse, og bl.a. ved hjælp af arbejdssedler kontrollere at arbejdet udføres.
  9. At have ansvaret for en nøjagtig registrering af den foretagne såning, gødning, sprøjtning og vanding af banens områder
  10. At have ansvaret for løbende sammen med chefgreenkeeperen at vurdere maskinparkens og banens stand, herunder dens markeringer, og iværksætte de fornødne arbejder for at opretholde den ønskede standard.
  11. At godkende og attestere alle indkøb til banen.
  12. At orientere klubbens medlemmer og de ørige udvalg om banearbejdet og eventuelle ændringer i den spillemæssige stand forårsaget af arbejder, herunder lukning af banen eller dele af denne på grund af reparationer eller vejrmæssige forhold.
  13. At væremellemled mellem chefgreenkeeperen og klubmedlemmer samt andre udvalg.
  14. At have ansvaret for alternative flag- og teestedsplaceringer og formidle samarbejdet mellem matchudvalget og greenkeeperen om sætning af banen til match.
 
Godkendt på bestyrelsesmøde den 13. september 2004
 
  søg
Udskriv