Nordea
Borchardt-trading
Glarmester Madsen & Sønner
Sydbank
Munkebjerg Hotel
 

Belgian International Juniors

Vejret i Danmark har de seneste uger ikke været specielt godt, men i Belgien har de haft det endnu være.
Et voldsomt storm og hagl vejr betød at Belgian International Juniors måtte aflyse 2. runde, så der kun blev spillet 2 runder.
På trods af det dårlige vejr, fik Caroline Nistrup en ganske god score (72-70/142 = 2 under par), og endnu en flot sejr, hele 4 slag foran, Henriette Nielsen fra Sorø.
                           

I Nationskonkurrencen vandt Caroline sammen med Emily Pedersen fra Smørum med hele 12 slag foran Spanien.

Med den flotte sejr rykker Caroline med højst sandsynlighed ind i top 100 på Damernes Verdensrangliste og i top 30 på Damernes Europarangliste for amatører


Klubmesterskaber for Juniorer 2011

Weekenden d. 20. - 21. aug. 2011 afholdte juniorafdelingen Klubmesterskaber for juniorer. Vejret var med os og greenkeeperne havde endnu engang sat banen op i fineste stand, tak for det... og det nye hul 17 (Svanesøen) er bare flot, det er dog lidt ærgeligt at birketræerne blokere for den flotte udsigt...

Der stillede juniorer op i 6 rækker,  dog var der i de ældste rækker ikke så mange tilmeldte, da de fleste af klubbens juniorer er af den yngste slags.

De første der var færdige var juniorerne uden hcp på par3 banen (piger og drenge), de spillede 3 runder slagspil og der blev kæmpet bravt… flere af deltagerne spillede så godt, at de bestod både sølv og guld mærke prøven på par3 banen og det vare ikke længe før at vi ser dem på den store bane.
Klubmester på par3 banen blev Carl Rosenkilde med en samlet score på 82 slag, nr 2 blev Nicolai Larsen med 83 slag og nr. 3 blev Oscar Sommer med 85 slag.

Så kom juniorerne der spillede 9 huller (piger og drenge) ind.
Her blev der virkelig kæmpet og der måtte endda omspil til før vinderen kunne hyldes. Efter de 2 runder var Mads Rosenberg og Alexander Bisgaard helt lige med samlet 119 slag, hvilket er en meget flot score… De to måtte ud i omspil, et omspil der blev fulgt af rigtig mange tilskuere. Ingen af de to lod sig bemærke af den megen opmærksomhed men spillede rigtig flot golf. Der skulle jo findes en vinder og efter 2 huller trak Alexander det længste strå. Dermed kunne Alexander Bisgaard hyldes some vinder, nr. 2 blev så Mads Rosenberg og nr. 3 med en score på 126 slag blev Nicklas (Rossi) Christensen.

I rækken for Puslinge (piger og drenge), blev der efter 2. runde byttet lidt rundt i toppen af feltet. I denne række var der 3 piger med og de endte alle i top 4…
Vinder blev Malene L Møgelgaard med en score på 202 slag efterfulgt af Maria Zinglersen, der var 1 slag efter Malene. 3. pladsen gik til Frederik Bjørn med en score på 206 slag. Frederik var den eneste dreng, der kunne blande sig med pigerne, for på en 4. plads kom den sidste pige i rækken, Amalie Kolbye, der var 1 slag efter Frederik.

I rækken for Piger var der kun 2 deltagere. Rebekka Beneke havde ikke en af sine bedste dage så Nicole Z O`Reilly løb med sejre uden de helt store problemer.

I Drenge rækken var der lidt flere med, men efter 1. runde var der kun tale om 2 spillere, der kunne vinde. Andreas Møller og Matthias Herskind havde skilt sig lidt ud, med Matthias 2 slag foran Andreas.
Selvom Andreas spillede bedre end sit hcp. og bedre i 2. runde, var det ikke nok til at slå Matthias, der vandt med en samlet score på 172 slag, 5 slag foran Andreas på 2. pladsen. Herefter var der et stykke ned til Jacob Bach på 3. Pladsen.

I Junior Drenge rækken var der kun 1 deltager…..
Stort tillykke til Christian Andersen og tak fordi at du i det mindste stillede op.

Om søndagen skulle de 4 juniorer med de bedste score, spille semifinaler og finale om Klubmesterskabet i hulspil for Juniorer. Christian Andersen kunne ikke spille, da han blev syg, så Jakob Bach kom med i stedet for og da én af spillerne ikke mødte op til sin semifinale,  gik Nicole Z O`Reilly direkte til eftermiddagens finale, hvor hun skulle møde enten Jakob Bach eller Matthias Herskind. Matchen mellem Jakob og Matthias fik en lidt uventet vinder da Jakob vandt 3/2 over favoritten Matthias, men det gjore bare finalen endnu mere spændende. Jeg tror at de 2 runder om lørdagen og den spændende semifinale søndag morgen havde indflydelse på Jakobs spil i finalen mod Nicole, han virkede træt, hvilket der ikke er noget at sige til… Nicole vandt komfortabelt med 8/7 og er hermed Klubmester i hulspil for juniorer.

Der skal lyde en stor tak til alle deltagerne og til alle de forældre, famillie og venner der var mødt op, så denne dag blev en stor succe.
Herunder følger en liste over alle Klubmestrene 2011.

Par 3 banen         Carl Rosenkilde

9 huller                Alexander Bisgaard

Puslinge               Malene L Møgelgaard

Drenge                 Matthias Herskind

Piger                    Nicole Z O`Reilly

Junior Drenge      Christian Andersen

Hulspil                 Nicole Z O`Reilly

Stort tillykke til alle!                 


TaylorMade/adidas Junior Cup 2011
 
Lørdag d. 23. april afholdte vi for tredje gang denne ranglisteturnering for Danmarks bedste juniorer. Turneringen er blevet utrolig godt modtaget af spillerne og med god grund... vejret er jo altid dejligt i Dragør... men ikke mindst den flotte indsats af vores greenkeepere er ud over det sædvanlige, banen kunne bare ikke være i bedre stand end den var i lørdags og der skal fra undertegnets side lyden en stor tak til Michael og hans drenge. Præmierne, der er sponseret af TaylorMade/adidas Golf, findes vel heller ikke flottere end i Dragør, så stor tak til Lars Bak fra TaylorMade.
.
Turneringen havde fuldt feldt dvs. 54 drenge og 18 piger. Lidt usædvanligt havde drenge rækken en venteliste på 43 drenge og pige rækken en venteliste på 7 piger, hvilket aldrig er set før...
Endnu engang viste vores bane at være en udfordring for spillerne. De fleste har en mening om Dragør Golfbane og i de fleste tilfælde er den, at banen er flad, kort og meget nem... hmmm!... måske, men gang på gang viser scores noget andet.
Drenge rækken blev vundet af Tobias Larsen fra Helsingør med 71 - 70 / 141 slag, 1 under par
og pige rækken blev vundet af Elisa Axelsen fra Holbæk med 70 - 72 / 142 slag, par
 
                               
                      Tobias Larsen - Helsingør                   Elisa Axelsen - Holbæk
 
Se det endelige resultat...  her.
 
Tobias var den eneste af de 72 deltagende, der var under par efter de 2 runder, så helt nem er vores bane altså ikke. Vi håber at næste års turnering bliver om ikke endnu bedre, der manglede nemlig et par landsholdsspillere, der var i Frankrig for at spille en lidt mindre vigtig turnering = )
 
Der skal selvfølgelig også lyde en stor tak til Farid og hans personale for en glimrende frokostbuffé til spillerne.
 
På vegne af Juniorudvalget, René Neumann.
 

Weekendtur til Munkebjerg ved Vejle

 

I weekenden d. 9.-11. september 2011 arrangeres igen en tur for Dragør Golfklubs juniorer og deres forældre.

Programmet ser således ud:

 

Fredag:

3-retters middag i Panorama restauranten kl. 19.00

Overnatning

 

Lørdag:

Stor morgenbuffet i Panorama restauranten.

Derefter kører vi til Vejle Golfklub hvor vi spiller 18 hullers stableford, hvor der er individuelle præmier.

 

Frokost tilbage på Munkebjerg i Panoramarestauranten ved 15-tiden (der kan vælges mellem Clubsandwich/pariserbøf/junior burger/fiskefilet med pommes frites).

 

Efter frokost byder eftermiddagen på spa og relax med sunde eftermiddagssnacks/smoothies i Spa afdelingen.

Vi mødes til 3-retters middag i Panorama restauranten kl 19.30.

 

Søndag:

Stor morgenbuffet i Panorama restauranten.

 

Vi kører til Vejle Golfklub efter morgenmaden og spiller 18 hullers senior/junior foursome stableford med efterfølgende præmieoverrækkelse i klubhuset.

De der ønsker kan spise frokost på Munkebjerg inden vi kører hjem (ikke inkluderet i prisen). Der sørges så vidt det er muligt for at vores værelser ikke skal forlades inden golf.

 

Til de spillere der ikke har handicap, råder Vejle Golfklub over en fantastisk 9-hullers par 3 bane, hvor der arrangeres en turnering lørdag og søndag for de spillere som ønsker det. Vi mødes alle i klubhuset til præmieoverrækkelse efter endt spil.

 

Priser:

I alt pr. voksen i dobbeltværelse kr. 1.535,-

I alt pr. barn på opredning i forældres værelse kr. 595,-

Evt. tillæg for enkeltværelse pr. døgn kr. 275,-

Evt. tillæg for Tree-Top værelse kr. 500,- pr. døgn

 

 

Tillæg for green fee til stor bane (senior) kr. 300,- pr. dag

Tillæg for green fee til stor bane (junior) kr. 150,- pr. dag

 

Tillæg for green fee til par 3 bane (senior) kr. 75,- pr. dag

Tillæg for green fee til par 3 bane (junior) kr. 37,50,- pr. dag

 

Ovenstående priser er ekskl. drikkevarer.

 

Der kan bestilles en lille pose med 1 sandwich, 1 kildevand og 1 stk. frugt til kr. 75,- pr. person, som vi kan have med på golfbanen.

 

Derudover kan der arrangeres en vinsmagning for de voksne i Tree-Top vinkælderen fra 17.00-18.00 lørdag fra kr. 125,- pr. person.

 

Og husk der også er mulighed for at bestille behandlinger i Fit & Relax området (efter en hård runde på golfbanen). Dette skal bestilles i god tid inden ankomst.

 

Sidst, men ikke mindst – man kan sagtens deltage selvom man ikke spiller golf. Det er en tur for hele familien J.

 

 

Tilmeldingsfrist er 1. juni 2011

Foreløbig tilmelding sker hos Mette Geschwendtner Broegaard på mail Mgb@kir.dk.

Skriv gerne medlemsnumre, handicap og om der er interesse for nogle af de ovenfor listede ekstra ting.

 

Juniorernes Aktivitetsudvalg håber at se mange af jer.

 

Med venlig hilsen

Aktivitetsudvalget.

 


Royal Tour Finalen for damer på Royal Oak.
 
Stort tillykke til Caroline Nistrup!
Vinder af Royal Tour Finalen.
 
Royal Tour Finalen blev spillet på Royal Oak og efter første runde om lørdagen, førte Caroline med 4 slag ned til nr. 2 med en runde på 70 slag, 2 under par. Anden og sidste runde startede ikke så godt, Caroline lavede en dobbelt bogey 6 på hul 1, men byttede den hurtigt ud med en birdie på hul 2. Derefter fulgte 11 par i træk inden en bogey på hul 14 blev fulgt op med birdie på hullerne 15, 16 og 17 inden en par på 18 resuterede i en flot samlet score på 70 +71 = 141 slag eller 3 under par, 6 slag foran nr. 2
Jeg mener at det er Carolines bedste score i en turnering på en "fremmede" bane. Det er dejligt at se at det endelig lykkedes at få det hele til at gå op i en højere enhed og så enda i 2 runder og i et stærkt feldt i en Royal Tour Finale...
 
Endnu engang tillykke Caro!
 
René Neumann.                                                  Se resultatet HER!
 

Klubmester i Hulspil 2010
 
Efter semifinalerne var det Andreas Noer og Anton Laszlo der skulle udkæmpe den sidste match, finalen, om at blive klubmester i hulspil for juniorer 2010.
 
Vejret var super godt og greenkeeperne havde endnu engang sat banen op på fornemmeste vis...
De to kombattanter fulgtes ad et langt stykke ad vejen, men efter hul 16 måtte Andreas kapitulerer og sige tillykke til den nye klubmester i hulspil
ANTON LASZLO.
Sejren lød på 3 - 1
 
Stort tillykke til Anton!

Klubmesterskaber i slagspil for juniorer.

Vejret i 1. runde var perfekt og der blev spillet en god gang golf. Spilleformen var slagspil fra scratch, så alle slag skulle tælles med, så selvfølgelig var der et par enkelte, som fik hevet en høj score hjem på nogle huller, men alt i alt en god stemning og alle var opsat på at forbedre sig i den afgørende runde efter frokost.

2. runde blev sat i gang, men det varede ikke længe før vi besluttede at afbryde spillet midlertidigt pga. tordenvejret, der kredsede faretruende over banen. Vi afbrød spillet tre gange og til spillernes store ros, var der ingen sure miner, det virkede som om at man var opsat på at spille færdigt på trods af afbrydelserne og at de fleste var godt våde af den meget regn… så endelig… skyerne forsvandt og et fantastisk solskinsvejr indhyllede banen og jeg tror at alle nåede at blive tørre inden runden var spillet færdig.

Hos de ældste, junior drenge, skulle der omspil til da Andreas Noer og Victor O. Gormsen endte på en delt 1. plads. De delte 1. omspils hul (hul 10), men på det 2. (hul 8) vandt Victor med en flot birdie.

Klubmesterskabets bedste runde eller runder, stod Anton Laszlo for, 2 runder i 75 slag og en samlet score på 150 slag, betyder samtidig at Anton forbedrer sit hcp. til 4,7

De 4 bedste score skal spille om at blive klubmester i hulspil og semifinalerne ser ud som følgende: Anton Laszlo (1) mod Christian Andersen (4) og Victor O. Gormsen (2) mod Andreas Noer (3).

Efter et klubmesterskab med så mange glade spillere, vejret taget i betragtning, så mange sjove oplevelser og store opbakning fra, ikke kun de mange forældre, men også klubmedlemmer, er det lidt ærgerligt at der ikke var flere med til at kæmpe om mesterskaberne… 120 juniorer havde mulighed for at deltage, men kun 27 valgte at deltage… det må kunne gøres bedre til næste år  : )

Der blev spillet i 6 rækker og følgende spillere blev klubmestre:

Junior drenge:
Victor O. Gormsen

Drenge:
Anton Laszlo

Piger:
Rebekka D Beneke

Puslinge:
Gustav Nistrup

9 huller:
Frederik Bjørn

Par 3 banen:
Daniel J. Markenfeldt

Sort tillykke til alle klubmestrene.

 
Klubmesterskaberne i putting for juniorer.
 

Lørdag d. 26. juni kl. 10:00 begynder årets dyst på det grønne tæppe… hvem skal kåres til årets puttemester…

Der vil, som sidste år, blive spillet i 2 rækker, én for juniorer under 13 år og én for juniorer på 13 år og opefter.

Det koster kr. 10,- for en runde og I kan spille så mange runder I har lyst til, I skal dog spille to og to sammen. Der spilles indledende runder fra kl. 10:00 til kl. 13:00 (eller til der ikke er flere deltagere), her efter vil halvdelen (det kommer an på hvor mange der deltager) af de deltagende, spille 18 hullers hulspil om finalepladserne i de to rækker, nr. 1 møder den sidste, nr. 2 møder den næst sidste osv. indtil der er to spillere tilbage.

Der vil være en hole in one præmie på et af hullerne, en sodavand efter eget valg, sponsoreret af Farid fra restaurant Mulligan.

Finalerne kan følges på nærmeste hold, vi skulle gerne have nogle heppekor der både kan ses og høres…

Der vil være præmier til de to vindere af de to rækker, sponsoreret af Gary/proshoppen.

Tilmelding sker på dagen, ved dommerbordet ved siden af puttinggreen, her vil I også få udleveret et scorekort, der skal udfyldes så det er læseligt… score og hvilken gruppe du spiller i.

Ps: for at vi kan danne os et indtryk af hvor mange der deltager, bedes i tilmelde jer på GolfBox… Tak


Lørdag den 15. maj var det vores tur til at afholde en afd. af JDT 2010.

 

JDT (Junior Distrikts Tour) har 2 indledende runder, herefter de 40 % bedste går videre til finalen, der spilles over 36 huller. Der bliver spillet over 3 weekender i maj måned.

 

Lørdag d. 15. maj var der lovet regn, meget regn og meget blæst. Desværre holdt meteorologerne hvad de havde lovet.

Der kom regn og blæst som i en virkelig dårlig efterårsdag, lige som vi skulle til at tee ud.

Juniorerne holdt humøret højt ved 1. tee, men efterhånden var der dog mange der kom til kort, og gav op på grund af kulde og gennemblødt tøj?? Andre måtte give op på hul 14 - 15 -16?? Det regnede meget og det gjorde det vanskeligt for spillerne at holde på deres grip. Der var endda en junior der troede at arbejdshandsker med gummi i håndfladen var løsningen, og han gennemførte da også dagens match, men det var stadig ikke nok til at vinde.

 

Selv om vejret var hårdt og der var 20 juniorer der gav op undervejs, var der også lyspunkter undervejs. Der var flere, der kom ind med gode scores og 4 juniorer gik ned i hcp.

Vinderen gik en 68´er netto, og det er under de vanskelige betingelser fremragende spillet.

 

Efter at der var blevet serveret varm kakao, hjælp det lidt med varmen, så på trods af vejret havde vi en god dag.

 

Lars


 
Caroline og Albert
 
I dag søndag d. 9. maj blev Dragør Golfklubs to bedste juniorer begge placeret i top 10 i deres respektive turneringer, Caroline Nistrup blev nr. 4 i Royal Tour se resultat her, og i Faxe Kondi Tour blev Albert Laszlo nr. 8 se resultat her.
 
Tillykke til dem begge herfra...

 
TaylorMade/adidas Junior Cup 2010
 
Søndag d. 25. april afholdte vi vores ranglisteturnering, som på sit bare andet år er blevet en eftertraktet turnering for de bedste juniorer i Danmark.
Vejeret var med os og vores greenkeaper stab havde gjort et stort og flot stykke arbejde med at sætte banen op i fineste stand - stort tak til Michael og hans personale.
 
Vinder hos drengene blev Nicolai Tinning (Søllerød), med to runder i 71 - 70 / 141 slag.
Hos pigerne viste vores egen Caroline Nistrup ikke megen gæstfrihed, ved at vinde med scoren 76 - 68 / 144 slag.
Caroline´s 2. runde var samtidig ny banerekord for damer som nu lyder på -3 / 68 slag.
Stort tillykke herfra Caro! 
 
Tak til TaylorMade/adidas for de flotte præmier.
 

Weekendtur til Munkebjerg ved Vejle

 
I weekenden d. 10.-12. september 2010 arrangeres en tur for Dragør Golfklubs juniorer og deres forældre.

Programmet ser således ud:

 

Fredag:

3 retters middag i Panorama restauranten kl. 19.00

Overnatning

 

Lørdag:

Stor morgenbuffet i Panorama restauranten.

Derefter kører vi til Vejle Golfklub hvor vi spiller 18 hullers stableford, hvor der er individuelle præmier.

Frokost i Restaurant Vejle Golf Club (der kan vælges mellem Clubsandwich/pariserbøf/junior burger/fiskefilet med pommes frites).

Efter frokost kører vi tilbage til Munkebjerg Hotel, hvor eftermiddagen byder på spa og relax med sunde eftermiddagssnacks/smoothies I Spa afdelingen.

Vi mødes til 3 retters middag i Panorama restauranten kl 19.00.

 

 

Søndag:

Stor morgenbuffet i Panorama restauranten.

 

Vi kører til Vejle Golfklub efter morgenmaden og spiller 18 hullers senior/junior foursome stableford med efterfølgende præmiepverrækkelse I klubhuset.

De der ønsker kan spise frokost I golfklubben (ikke inkluderet I prisen)

 

 

Til de spillere der ikke har handicap råder Vejle Golfklub over en fantastisk 9-hullers par 3 bane hvor der arrangers en turnering lørdag og søndag for de spillere, som ønsker det. Vi mødes I klubhuset til præmieoverrækkelse efter endt spil.

 

 

Priser:

 

I alt pr. voksen i dobbeltværelse kr. 1.535,-

I alt pr. barn på opredning i forældres værelse kr. 595,-

Evt. tillæg for enkeltværelse pr. døgn kr. 275,-

 

Tillæg for green fee til stor bane (senior) kr. 200,- pr. dag

Tillæg for green fee til stor bane (junior) kr. 100,- pr. dag

 

Tillæg for green fee til par 3 bane (senior) kr. 50,- pr. dag

Tillæg for green fee til par 3 bane (junior) kr. 25,- pr. dag

 

Ovenstående priser er ekskl. drikkevarer.

 

Tilmeldingsfrist er 10. Juli 2010

Foreløbig tilmelding sker hos Mette Geschwendtner Broegaard på mail Mgb@kir.dk.

 

Juniorernes Aktivitetsudvalg håber at se mange af jer.

 

Med venlig hilsen

Aktivitetsudvalget.

 


Kære Junior-golfer
Så er det tid til en tur i biffen med dine golfvenner.

Vi har arrangeret med Dragør Bio, at de viser

”Far til fire – på Japansk”

Torsdag den 25. februar kl. 17-19
kun for golfklubbens juniorer.

Tilmeld dig på Golfbox!!!

Det koster 75,- kr. at deltage.
For det får du forestilling, sodavand og en snack/sandwich.
Du tager bare pengene med på dagen.
Tilmeldingsfristen er d. 15. februar.

Vi glæder os til at se dig.
Med venlig snehilsen
Juniorernes Aktivitetsudvalg

p.s. Tilmelding er bindende, da vi planlægger indkøb efter det tilmeldte antal.


 
MEGET MERE END BOWLING…
 
Torsdag var den store bowling dag for Dragør Golfklubs juniorer – og det var en stor succes.
 
Ungerne mødte talstærkt op, 26 stk. – alle i vældigt humør J
 
Vi havde 6 baner og bowlingkuglerne rullede med fuld fart – det var vist god træning når nu man ikke kan komme på golfbanen!
 
De sultne maver og tørstige munde blev også mættet og alle ungerne hyggede sig sammen, bowling og spisning gjorde, at der blev snakket og grinet samtidig med bowlingen. Et socialt netværk er begyndt blandt Dragør golfklubs juniorer – og var du ikke med kan du nå det næste gang.
 
Tak for den fine tilslutning og opbakning blandt forældre. Vi ser nu fremad til juniorernes næste sociale arrangement, der ligger 25. februar – nærmere informationer følger.
 
Mette, Heidi og Ane.  
   

                                        Junior Bowling

Kære Junior-golfer

Går du og keder dig lidt?

 

Mens du venter på at sæsonen starter op, vil aktivitetsudvalget opfordre til, at du træner swing og præcision på en anden måde!

 

Vi arrangerer en bowling tur til Kroegers House d. 28. januar og du skal da med!

 

Tilmeld dig på GolfBox – vi dyster fra 17-19. Du skal være klar i god tid, så kom senest kl. 16.45.

 

Det koster 100,- kr. at deltage. Du tager bare pengene med på dagen, men du skal tilmelde dig på GolfBox.

 

Tilmeldingsfristen er d. 22. januar.

 

Vi glæder os til at se dig.

 

Med venlig nytårshilsen

 Juniorernes Aktivitetsudvalg


 

Juniorafdelingens jule tam - tam
 
Lørdag d. 5. december, holder vi i juniorafdelingen og aktivitetsudvalget en lille jule komsammen for alle juniorer, uanset alder og handicap.
 
Der vil blive sendt mere information ud via GolfBox, så hvis du ikke har en opdateret email adresse på kontoret, så se lige at få det ordnet... : )
 
I kan allerede nu tilmelde jer på GolfBox.

Klubmesterskaber for Juniorer 2009

I den sidste weekend inden efterårsferien, afholdte juniorafdelingen klubmesterskaber for juniorer.

Der blev spillet 2 runder over to dage og vejret var virkelig med os, vi så ikke meget til regnen og der blev kæmpet med stor iver i hele 9 rækker.

Og vinderne blev:

Par 3 banen:

Sebastian Koldin                75 slag over 3 runder

Blandet række- 9 huller:

Nicklas Christensen           36 point

Puslinge B:

Nicole Z O´Reilly                78 point

Puslinge A:

Anton Laszlo                    +14/156 slag

Piger B:

Rebekka Dinesen              73 point

Drenge B:

Stefano Caldana                 61 point

Piger A:

Caroline Nistrup                 +3/145 slag

Drenge A:

Christian Andersen            +11/153 slag

Junior drenge:

Jakob Moos Larsen           +14/156 slag
Alle resultater kan ses på GolfBox (dog ikke par 3 banen).

                                      
 
 
 
Christian Andersen præsterede det ultimative slag,
da han på hul 6 lavede Hole in One, stort tillykke herfra.
(foto: Finn Nistrup)
          
                                                      
Hulspil.
De fire bedste spillere, uanset række, går videre til hulspil, der spilles på søndag d. 18. oktober. Da hverken Caroline Nistrup, Christian Andersen eller Mikkel Dal Hende kan spille den dag, ser semifinalerne derfor således ud: Med start kl. 08:22. Jakob Moos Larsen mod Albert Laszlo og med start kl. 08:30. Anton Laszlo mod Andreas Noer. Finalen spilles med start omkring kl. 12:30 Det skal blive spændende at se om Laszlo brødrene kan spille sig i finalen, hvilket vil blive en match uden sidestykke i Dragør Golfklubs historie.
Billeder fra de to dage kan ses her
René Neumann.

Klubmesterskaberne i putting 2009

 

I et lidt blandet og blæsende vejr blev puttebanen fint pyntet op med Dannebrog flag og René satte banen til klubmesterskaberne i putting. Man kunne for en tier pr. runde spille alle de runder man ville indtil kl. 13, og derefter skulle der spilles hulspil mellem de bedste spillere for at blive kåret som årets klubmester i de 2 rækker.

 

Vi sad to forældre, Tanja og Gitte, som skulle føre scorekort mv. og var lidt spændte på hvor mange der ville dukke op. Den første time var det lidt tyndt, da der kun var 3 spillere, men da René havde afsluttet dagens træning kom der lidt gang i den. Fremmødet var lidt skuffende, da der kun var 5 spillere i hver række, men det blev alligevel en spændende turnering.

 

I rækken for juniorer under 13 år endte Andreas Møller, Nicole Zinglersen, Laura Albrink og Gustav Nistrup i hulspilsmatchen. Der var lidt forvirring om hvem der var gået videre i Laura og Andreas's semifinale, men efter en ekstra tælling endte det med, at Laura skulle møde Gustav, som var kommet sikkert i finalen. Finalen endte faktisk på hul 15, da Gustav der var 3 oppe, men de syntes begge de ville spille alle 18 huller, så det er et par rigtige entusiastiske golfspillere.

 

I rækken for de ældste var der lidt spænding om hvem der kom i finalen, da der var 2 spillere, Rebekka Dinensen og Anders Jakobsen, på 31 slag og 2 spillere, Victor Gormsen og Andreas Noer, på 32 slag. Efter en runde spændende matcher endte det med at finalen kom til at stå mellem Victor og Andreas. Det blev en rigtig spændende match, da Andreas var 2 oppe indtil hul 15, men Victor kom stærkt igen og vandt hul 16 og 17, og de spillede så lige op på hul 18. De måtte så ud i omspil, og det endte på hul 2, da Victor 3-puttede og Andreas 2-puttede og derved blev klubmester.

 

Stort tillykke til vores to klubmestre i putting 2009, Gustav Nistrup og Andreas Noer.

 

Der var en del forældre som bakkede op og klappede at vores dygtige juniorer – dejligt med god opbakning.

 

 

Tanja (forældre til Rebekka) og Gitte (forældre til Andreas).

 
 
  søg
Udskriv