Nordea
Delfin Vask
GolfStore
Actio
BountyClub
 
 
                    Nyheder fra Dame eliten                            
 

Damerne godt fra start                                  28. - 29. april - 2012

 
Med afbud fra nogle af de mere etablerede spillere til weekendens 2 kampe i 1. division, var det op til de øvrige rutinerede spillere at spille 2 sejre hjem.

 

Disse svigtede ikke tilliden og begge kampe blev vundet med cifrene 5-4.

 

I lørdagens kamp på hjemmebane mod Hjortespring, vandt holdets nyeste spiller Caroline Rasmussen (tidligere professionel spiller på Europaturen) sin match med 3-2, medens vores foursome Caroline Nistrup og Annika Wieslander, vandt deres match med 6-5. Albertha Greve og Nicole Zinglersen O’Reilly tabte desværre begge to deres singler.

 

Søndagens kamp blev spillet i Dyrehaven mod Københavns Golf Klub. Her spillede Caroline Nistrup single og vandt sikkert 6-4. Caroline Rasmussen og Albertha Greve spillede foursome og efter en lidt skidt start, hvor de var 2 nede efter et par huller, spillede de sig op og lå efter 9 huller lige. På bag 9 spillede de begge forrygende golf og endte med at sikre sig en solid sejr på 5-3. Nicole Zinglersen O’Reilly og debutanten Rebekka Dinesen Beneke løb begge ind i store nederlag, men da de begge er juniorer har de tiden for sig.

 

Efter weekendens kampprogram ligger Dragør’s damer sammen med Simons Golf Klub på en delt 1. plads med maksimum points.
 
Damerne skal i den næste match, d. 2. juni, møde Simon´s på hjemmebane, dagen efter møder de Hjortespring på udebane.

 

Finn Nistrup

Holdkaptajn


Interview med Caroline                               08.08.2011
 
Caroline Nistrup, a 17-year-old Dane from the small town of Dragoer just outside Copenhagen, was the first to take advantage of a slight, lunch-time easing in the swirling wind to lower the clubhouse lead to three-under-par 70.
“Although three of my five birdies were at par-5 holes, my long game was not all that good. But my short game was and I also holed a lot of good putts to save par,” said Caroline who finished sixth in this year’s French Under-21 girls’ open amateur championship near Paris.
“I haven’t won many tournaments. I seem to finish second a lot.”
Her first birdie came at the short fourth (140yd) where she punched a five-iron on the green and holed a 30ft putt for a 2.
She got home in two at the long fifth for a two-putt birdie 4 but dropped her only shot of the outward half with three putts at the sixth.
Caroline had back-to-back birdies at the par-5 10th and 11th, getting home at the 10th with a drive and a four-iron and two-putting while she pitched and putted for a 4 at the next.
“I had a chance of an eagle from nine feet at the 10th but couldn’t hole it,” she said.
Her second and last bogey, at the 14th, was similar to the first in that she three-putted from 20 feet.but she got the last of her five birdies with a 21ft putt at the 17th after taking a three-wood off the tee for safety and a sand wedge for her second.
“If you can stay on the fairways, you have a better chance to score well,” said Nistrup who is playing in Scotland for the first time.
“The rough was tough to get out of if you were using a long iron, not quite so difficult if it was a short iron.”

Følg Caroline her i slagspilskval      -         Hulspil


De sidste kampe for eliten...                           08.08.2011
Resultaterne efter årets sidste kampe, resulterede i at de to herre hold, efter begge at have vundet deres kampe her i weekenden, endte på henholdsvis 3. pladsen i 3. division og 2. pladsen i 4. division. Der blev vist gode takter i weekendens kampe og der er da helt sikkert noget at bygge videre på.
Damerne snublede desværre i kampen om at spille om oprykning til Elite divisionen. De tabte begge kampe her i weekenden, men trods de to nederlag, endte damerne på en 2. plads i 1. division. Det skulle vise sig at uden Caroline Nistrup, manglede damerne en virkelig trussel i foursome. Damerne havde til den sidste match mod Rungsted, fåret Louise Ploug Østermark tilbage efter nogle års fravær og hun er en klar forbedring til næste sæson.

EM for damer - hold og individuelt.             05.07.2011

Efter en 1. runde i 69 slag, 3 under par, ligger Caroline på en delt 6. plads ved EM for damer, der spilles på Murhof banen i Graz, Østrig. Caroline er 2 slag efter den førende Spanske dame med det Svensk klingende navn Camilla Hedberg.
Som hold fører Danmark efter 1. runde med en score på -15, hele 11 slag foran Spanien
 
 

 
Fortsætter det flotte spil...                           12.06.2011
 
Efter den smukke sejr på Royal Tour sidste weekend, fortsætter Caroline det flotte spil i Team Rudersdal Open (Furesø). 1. runde drillede lidt og det blev til en 76´er, men i 2. runde skød Caroline en 68´er, 3 under par og ligger inden sidste runde 2 slag efter de to førende Julie Finne-Ipsen (Hjortespring) og Daisy Nielsen (Frederikshavn).                                           Følg 3. runde her
 

Caroline Nistrup                                              07.06.2011
 
Efter weekendens flotte sejr på Royal Tour, ligger Caroline  på en 3. plads på Titleist ranglisten for damer/juniorpiger...
 
Caroline er samtidig i dag udtaget til EM for damer, både individuelt og for hold.
Holdet består ud over Caroline blandt andre af endnu to juniorpiger, nemlig Daisy Nielsen fra Frederikshavn og Nicole Broch larsen fra Hillerød. EM for hold afholdes i Østrig og individuelt spilles der i Holland, begge to i næste måned.
 
Stort tillykke med udtagelsen herfra...
 
René.
 

 
Royal Tour Damer II                                                    05.06.2011
 

Som de fleste har bemærket, var Dragør Golfklub vært for II afd. af Royal Tour for damer og II afd. af Faxe Kondi Tour for piger. Vejret viste sig hele weekenden fra sin absolut bedste side med høj sol og en meget lille, let brise. Banen var i en meget smuk stand. Roughen bølgede i brisen og var… lad os sige… ubehagelig høj. Boldene var til at finde og spille videre på, dog med noget besvær, ikke mindst for pigerne. Greens var ikke mindre end fantastiske og fik megen ros fra alle deltagerne. De var ikke bare hurtige, men de rullede jævnt. Stor ros til greenkeeperstaben og baneudvalget for at have sat banen op på fornemmeste vis. Vores bane er vel næppe set i bedre stand end til denne turnering. Bravo!

Så til det sportslige. Lad mig sige det med det samme, hvor er hun altså bare fantastisk! Vores egen Caroline Nistup - hun førte fra start til mål.
Inden sidste runde førte Caroline med 4 slag ned til Nanna Koerstz Madsen fra Smørum og Julie Finne-Ipsen fra Hjortespring; så det var disse tre, der skulle kæmpe om sejren. Kunne de to andre hente Caroline?
Efter de første 9 huller var stillingen stort set ikke ændret; Julie havde sat et enkelt slag til i forhold til Caroline og Nanna, der begge var 4 over par. På de sidste 9 huller satte Julie lidt mere til og med en dobbelt bogie på 13. var løbet også kørt for Nanna. Ingen kunne vel i sin vildeste fantasi tro, at Caroline ville sætte en føring på hele 7 slag over styr, med kun 5 huller tilbage.

Jeg er sikker på, at Caroline må have haft en fantastisk følelse i maven op ad hul18. Hun fører med hele 6 slag (efter en bogie på 17.) og ligger efter 2 gode slag mindre end 30 meter fra hullet. Der er masser af tilskuere… Caroline skal slå først, og hvad gør hun så … hun chipper selvfølgelig bolden i hul for en eagel, så der ikke er nogen tvivl om, hvem der er bedst i denne weekend. Til stor jubel fra tilskuerne går Caroline hen og samler bolden op fra hullet som en flot vinder af II afd. af Royal Tour.

Carolines vinderscore lyder på 73 – 77 – 73 / 223 slag eller +10 i alt. Det skal lige nævnes, at damerne og pigerne til denne turnering spillede fra herre tee, der til turneringen var blå. Dette gør bare Caroline´s score endnu mere imponerende. Kæmpe stort tillykke Caroline!

På vegne af Sportsudvalget, René Neumann. 
Bær venligst over med min entusiasme; jeg lod mig rive med af den flotte opvisning.
Tak Caro! =)
 

 

2 sejre til damerne + hole in one                                  29.05.2011

 

Det blev en særdeles succesfuld weekend for Dragørs damer i Danmarksturneringens 1 division med 2 sejre og 1 hole in one.

 

Lørdag vandt holdet hjemme med 5-4 over Simon’s. Annika Wieslander vandt sin single med 9-8 og Caroline Nistrup/Joan Gjørup vandt deres foursome med 2-1 (Joan’s putter var brandvarm i denne match). Vi tabte de 2 sidste singler, idet Albertha Greve og Jeanette Winther Andersen ikke formåeede at hente de 1-2 huller, som de kom bagud ret tidlig i deres respektive matcher.

 

Ikke alene vandt Annika Wieslander stort, men hun præsterede tillige at lave hole in one på hul 9. Annika’s præstation i denne match er så meget mere bemærkelsesværdig, idet det kun er omkring 6 uger siden, hun fødte ”lille Philip”. Det er fantastisk, at hun så kort tid efter at have født kan spille golf på et så højt niveau!

 

Søndag havde damerne en meget svær udekamp mod Kokkedal, som fører rækken. Holdet spillede en rigtig god match og endte med at vinde 6-3. Der var ændret lidt på holdet i forhold til lørdagens match, idet Line Breinholst erstattede Annika Wieslander, hvilket allerede var aftalt inden Annika’s succesrige indsats om lørdagen.

 

Vore 3 singler blev spillet af Albertha, Line og Joan. Vores 3. single (Joan) vandt, 1. singlen (Albertha) delte sin match mod Kokkedal’s bedste spiller (Mette Kryger med hcp. +1,7) og endelig tabte vores 2. single (Line) sin single. Dagens foursome blev spillet af Caroline Nistrup/Jeanette Winther Andersen og de levede op til kravet om sejr, idet de vandt med 3-1 afsluttende med en flot birdie på hul 17.

 

Inden sidste turneringsweekend ligger Dragør og Kokkedal nu lige på 1. pladsen, så der bliver spænding til det sidste hvem af de 2 hold der kommer til at spille om oprykning til Elitedivisionen.

 

Finn Nistrup
Holdleder
 

Godkendt start af dameholdet                                                01.05.2011
            
     Marie, Joan, Albertha, Jeanette, Caroline og holdkaptajn Finn Nistrup
 
Dameholdet fik en godkendt start i Danmarksturneringens 1. division.
 
Holdet tabte ganske vist lørdagens kamp mod Kokkedal, men kampen blev først afgjort på hul 18 i den afgørende foursome.
Her havde Caroline Nistrup og den 13'årige debutant Nicole O'Reilly chancen for at vinde matchen efter at have været 3 nede efter hul 14, men desværre sluttede de af med en bogey på hul 18.
En syg Jeanette Winther Andersen vandt sin single, medens Albertha Greve og Joan Gjørup tabte sine singler.
 
Holdet revancherede sig i søndagens kamp mod Rungsted. Kampen endte 9-0 til Dragør, hvor Marie Nygaard, Jeanette Winther Andersen og Albertha Greve alle vandt deres singler stort. Dagens foursome blev spillet af Caroline Nistrup og Joan Gjørup, som - ligesom Jeanette - vandt deres match allerede på hul 12.
 
I betragtning af at 4 af dameholdets spillere - Annika Wieslander, Line Breinholst, Louise Østermark og Rebekka Beneke - af forskellige årsager ikke var til disposition til weekendens kampe, ligesom Jeanette og Caroline sloges med henholdsvis sygdom og knæskade var det som sagt en udmærket start på årets Danmarksturnering.
 
Når næste runde skal spilles i sidste weekend i maj er alle spillere forhåbentlig til disposition og "fit for fight"
 
Finn Nistrup
Holdleder
 
  søg
Udskriv