Dragør Golfklub søger ny forpagter til Restaurant Mulligan.
Restauranten er en vigtig del af klublivet i det daglige og for vores greenfee-gæster samt i forbindelse med afholdelse af matcher og company days. Derfor søger vi en engageret forpagter, der kan se glæden i at yde en optimal service overfor de mange besøgende og indgå i et konstruktivt samarbejde med klubbens sekretariat og bestyrelse.
Vi ser gerne, at du har:
  • En uddannelse som kok og / eller dokumenteret erfaring med og evner for madlavning.
  • Erfaring med drift af café / restaurant og at du forstår at drive en forretning, hvor der også er plads til foreningsliv.
  • Evne og kreativitet til at tilbyde et varieret menukort med udgangspunkt i hjemmelavet mad baseret på friske råvarer til fornuftige priser.
  • En positiv og udadvendt adfærd som passer ind i et levende klubmiljø, og at du har evnen til at samarbejde i alle situationer.
Vi tilbyder:
  • Et veludstyret køkken, frost- og kølerum samt depot.
  • Café / restaurantlokale med plads til ca. 80 personer, som også kan bruges til festarrangementer.
  • En socialt velfungerende klub, hvor klubbens medlemmer, sponsorer og greenfee-spillere gerne optræder som gode ambassadører.
  • En fordelagtig forpagtningsaftale.
Er du interesseret så send en ansøgning til sekretariatet på mail: golf@dragor-golf.dk snarest. Ansøgninger vil løbende blive vurderet, ligesom der løbende vil blive inviteret til samtaler. Har du brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte forretningsfører Torben Ehlers via telefon 3253 8975 eller ved personligt fremmøde.
Dragør Golfklub er en velfungerende klub med ca. 1400 medlemmer.
NB: Denne annonce vil også blive slået op eksternt.
vh 
Bestyrelsen
 

© Copyright 2019 | Dragør Golfklub  | Kalvebodvej 100 | 2791 Dragør | Tlf: +45 32 538975 |