Amagerbanken
DHL
Nykredit
Mogens Elmer
kidz
 
 
 

Mærkeprøver for juniorer. Opdelt i 3 moduler.

 

BRONZE:

Giver spilleren lov til at deltage i den ugentlige fredagsmatch på par 3 banen.

Spilleren skal have gennemgået de forskellige golfslag og bestå en lille regel- og etiketteprøve på 10 spørgsmål. Alt sammen sker ved den ugentlige træning.

SØLV:

Giver spilleren lov til at spille 4 huller på den store bane (hullerne 1-2-8-9) fra 150 meter markeringerne, dog ikke hul 9, som spilles fra rød tee. Juniorspilleren skal være ifølge med en voksen spiller, der har et registreret hcp. Der kan dog højest være to juniorer med SØLV kort i bolden.

Spillere med sølvkort har ikke fortrinsret, hvilket betyder, at hvis der er spillere på 8. teested, må juniorspillere med sølvkort vente, til der er plads.

Træneren vurderer spillerens udvikling. Der skal bestås en regel- og etiketteprøve på 10 spørgsmål, en putteprøve, 18 huller på max. 54 putts og en par 3 bane prøve, 6 huller på max. 33 slag. Par 3 bane prøven skal bestås 3 gange og kan kun bestås i forbindelse med den ugentlige fredagsmatch.

GULD:

Giver spilleren lov til at spille de første 9 huller på den store bane fra rød tee ifølge med en voksen spiller med et registreret hcp. Første gang, indtil juniorspilleren går ned i hcp, spilles der ud fra 33 tildelte slag på 9 huller. Scorekort indleveres til kontoret som normalt med underskrift fra den voksne spiller.

Træneren vurderer spillerens udvikling, og der skal bestås en regel- og etiketteprøve på 10 spørgsmål, en putteprøve, 18 huller på max. 45 putts og en par 3 bane prøve, 6 huller på max. 27 slag. Par 3 bane prøven skal bestås 3 gange og kan kun bestås ved den ugentlige fredagsmatch.

Ved godkendelse i de forskellige moduler  får spilleren udleveret/tilsendt et bagmærke i modulets farve, henholdsvis bronze, sølv eller guld. Mærket skal altid bæres synligt på golfbagen sammen med klubbens almindelig bagmærke.

 
  søg
Udskriv