Der er vist almindelig enighed om, at udformningen af grøften på tværs af fairway på hul 11 - i folkemunde kaldt Filippinergraven - ikke er det mest heldige anlægsarbejde på vores ellers så flotte bane.
Bestyrelsen har da også besluttet, at renovere grøften, så den får samme højde og udformning som de øvrige grøfter på banen, samtidig med at terrænet tilpasses i en afstand af tre-fire meter på begge sider.
Dette arbejde var planlagt til at blive udført før turneringsstarten, men pga. tørke er vi nødt til at vente til efter turneringssæsonen. Lige nu mangler vi halvanden til to måneders regn.
Det er nemlig afgørende for dette anlægsarbejde, hvor der bl.a. skal udlægges større arealer med rullegræs, at vi får en periode med en passende mængde regn. Dette for at sikre græsset optimale muligheder for slå rod og komme i vækst og dermed hurtigst muligt blive så slidstærkt, at der kan spilles på arealerne.
Så indtil da: Fald ikke i Fillippinergraven!
 

© Copyright 2019 | Dragør Golfklub  | Kalvebodvej 100 | 2791 Dragør | Tlf: +45 32 538975 |