Under "Banens fugle" kan du læse dels om de fugle, der yngler på banen, og de fugle, som hvert år i stor antal passerer henover banen på deres forårs- og efterårstræk, og dels om de mere sjældne fugle, der bliver set på banen, og om andre spændende oplevelser med fugle på banen. Det skal her nævnes, at oktober 2017 bød på en af de mere specielle oplevelser -  idet der på en dag trak omkring 40.000 bramgæs ind over banen på vej til deres vinterkvarter. Det skal også nævnes, at havørne jævnligt besøger os forår og efterår på vej til og fra Vestamager, og at mindre og større flokke af traner passerer banen på deres forårs- og efterårstræk.
Banen har Kongelunden som nabo mod syd og vest, og en række af de fugle, der yngler eller holder til i skoven, besøger selvfølgelig fra tid til anden banen. Det drejer siger bl.a. om musvåge, ravn, natugle, skovskade, stor flagspætte, træløber og svaleklire.
Vil du læse mere om fugle og de enkelte arter, så
klik her.


Lille lappedykker på rede, tårnfalkehun og trækkende bramgæs. (fb 2011 / ep 2012/ fb2012).