Vigtig baneinformation – golf i frostvejr, herunder rimfrost

 
Spil til vintergreens i tilfælde af frost, herunder rimfrost.
 
Vi nærmer os tiden, hvor der kan forekommer nattefrost og rimfrost i morgentimerne.
Kommer rimfrosten pludseligt efter påbegyndt runde, skal man skifte fra sommergreens til vintergreens.
Normalt vil rimfrost forsvinde i løbet af morgentimerne eller formiddagen i forbindelse med en temperaturstigning. Hvis det forsætter op ad dagen med minusgrader, vil rimfrosten normalvis ikke forsvinde og sommergreens er lukket hele dagen.
Hvis rimfrosten forsvinder fra greens og græsset ikke på anden vis er stivfrosset, kan der spilles til sommergreens, selvom der er minusgrader.    
Vi har tiltro til, at medlemmerne vil respektere denne ordning. Hvis ordningen ikke bliver respekteret, vil dette kunne medføre midlertidige totale banelukninger eller alternativt at banen alle dage først åbner kl. 10.00.
 
 
Herrer og damer spiller fra samme teested.
 
Græsset på greens kan ikke tåle at blive betrådt i frostvejr. Især i den første periode med rimfrost og dagsfrost er græsset meget følsomt, da det stadig er saftspændt og ikke rigtig er gået i vinterdvale endnu. Betrædning eller anden belastning ødelægger cellevæggene i græsset og græsset dør. Derfor fører spil på frossent græs til at det visner, med risiko for bare pletter til næste års sæsonstart.
 
 
 
Husk!!
Der skal spilles til vintergreens når:
 
 
  1. 1. Der er rimfrost. Rimfrosten sidder som en hvid belægning på græsset og ved betrædning eller anden belastning springer cellevægen og græsset dør.
  2. 2. Der er frost på greens hele dagen uanset lufttemperatur.
  3. 3. I tøvejr efter længere tids frost. Den øverste del er tøet op men græssets rødder sidder fast i frosten, hvilket betyder at rødderne bliver revet over og græsset dør.
 
Med venlig hilsen
 
Nicholas Juul Andersen
Chefgreenkeeper 
 

© Copyright 2019 | Dragør Golfklub  | Kalvebodvej 100 | 2791 Dragør | Tlf: +45 32 538975 |