Dragør Golfbane A/S er nu opløst hos Erhvervsstyrelsen, og selskabet er dermed endeligt lukket.

Restformuen i selskabet på kr. 979.626 er udbetalt til aktionærerne. Dragør Golfklub modtog i alt 360.816 kr., hvilket er lidt mindre end budgetteret. De aktionærer, som ikke er medlem af golfklubben, har fået udbetalt  kr. 5.775 pr. aktie. De aktionærer, som senest har solgt deres aktie til Dragør Golfklub i form af et indskudsbevis, får opskrevet indskudsbeviset med kr. 347, så indskudsbeviset nu har samme værdi som udbetalt til aktionærerne.
 
Såfremt du har et indskudsbevis fra seneste udlodning med påført værdi på kr. 5.428, er du velkommen til at komme ind på kontoret for at få påtegnet indskudsbeviset med forhøjelsen på kr. 347. Det er dog ikke nødvendigt, da vi i bogholderiet har noteret klubbens gæld ifølge indskudsbeviset.

vh
Bestyrelsen
 
 

© Copyright 2018 | Dragør Golfklub  | Kalvebodvej 100 | 2791 Dragør | Tlf: +45 32 538975 |