Restauranten
I Dragør Spiseklub serveres der fast ugentlig grillbuffet hver fredag aften med musik og kulørte lamper fra kl. 17:00 til kl. 24:00. Der kan reserveres bord i baren eller på tlf. 3169 0944 - kom glad og vær med.
Pris for voksne kr. 150,00 og for børn kr. 50,00.
Menu fredag d. 12. juni: Grillede hele oksefileter i marinade af timian og hvidløg, nye kartofler vendt med persille og havsalt, grillede asparges, salat af frisk rødkål, æbler, tranebær og rå rødbede, tomat salat med frisk ost og syltede blåbær.
Demodag - Cleveland & Srixon
Davies Golf afholder fredag d. 19. juni fra kl. 13:00 - 17:00 demodag med udstyr fra Cleveland & Srixon. Du kan bestille tid til dette event i Proshoppen (varighed pr. tidsbestilling er en halv time).
Åbningstider på Drivingrange
Til information er klubbens drivingrange åbent dagligt fra kl. 6:00 - 20:00. Udenfor denne tidsperiode er boldmaskinen slukket, men du er velkommen til selv at samle bolde. Klipning og opsamling af bolde foregår altid på fredage mellem kl. 8:00 og kl. 10:00, hvor boldmaskinen er lukket. 
Start fra hul 1 & hul 10
Fra mandag d. 15. juni indfører vi igen start på hul 1 i ulige uger og start på hul 10 i lige uger. Se dagens starthul på klubhusvæg og væggen på garagen. Husk man aldrig må flette ind på bagni før efter kl. 9:00, og ingen indfletning hvis der er turnering, og ingen indfletning hvis der er spillere på mindst det forudgående hul (tjek også sidste halvdel af hul 8). Bemærk dette er skrevet, da indfletningen ikke fungerede optimalt sidste sæson.
Ugekursus for begyndere
Afholdes 6-10 juli. Deltagerne gennemgår fuldt begynderforløb i form af svingteknik, etikette og regler. Kender du en, der har lyst til at prøve golfspillet, så kontakt kontoret.
Ændrede opgaver for Baneservice
Fra nu ændres Baneservices' opgaver, da klubben har et stort ønske om, at vi bruger startere på 1. teested. Der vil bl.a. blive tjekket startliste, DGU-kort og starttidspunkt. På travle dage vil starteren også sørge for at lægge bolde sammen.
Valg af teested
I Dragør Golfklub findes i lighed med mange andre klubber ikke længere de traditionelle gule herre-teesteder- og røde dame-teesteder.  Nu hedder teestederne 58, 56, 51, 44 og 30, og de udgør fem meget forskellige golfbaner, der alle kan spilles af såvel herrer som damer.  Det er vigtigt, at man vælger det rigtige teested, hvis man skal have mest fornøjelse af sin golfrunde.
Klubben anbefaler:
Teested 30 - Handicap 50 - 65
Teested 44 - Handicap 44 - 49
Teested 51 - Handicap xx  - 43
Teested 56 - Handicap xx -  43  (det anbefales, at elitedamer også spiller fra teested 56)
Teested 58 - Forbeholdt Elitespillere

vh
Bestyrelsen
 
 

© Copyright 2020 | Dragør Golfklub  | Kalvebodvej 100 | 2791 Dragør | Tlf: +45 32 538975 |