Tre knægte med drive i. Benjamin Lund-Ravn,
Bertil Lykkeberg og Oscar Valdemar Bredkjær


Vi har skrevet det før, og nu er det endegyldigt slået fast, at fremtiden for Dragør Golfklub ser lys ud med den talentmasse, som vores headpro John Davies herser med og er så begejstret for.
Tre af de helt store talenter, Bertil Lykkeberg (13), Benjamin Lund-Ravn (15) og Oscar Valdemar Bredkjær (15), kvalificerede sig således i dag til finalen i Made in Denmark og Sportsjournalisternes landsdækkende turnering for spillere op til 18 år, hvor 1. præmien er en tur til British Open. som i år afvikles på Royal Portrush GC i Nordirland i juli.
I kvalifikation JHT øst, som blev spillet på Falster Giolfklub med deltagelse af 12 hold i drengerækken, blev Dragør nr. 2 efter Hillerød. Der blev spillet fra hvid tee, og Benjamin brugte 77 slag, Bertil 79 og Oscar 81. Totalt var Dragørs drenge bare to slag fra Hillerød, som stillede med tre ældre spillere.
Finalen spilles 28. juni i Odense samtidig med en turnering på Ecco Touren.
Stort tillykke til Benjamin, Bertil og Oscar og Dragør Golfklub.
 

© Copyright 2019 | Dragør Golfklub  | Kalvebodvej 100 | 2791 Dragør | Tlf: +45 32 538975 |