interview vedr. banen

Hej alle

jeg er netop blevet interviewet i denne uge, omkring banen og specielt vandmanglen.
Det har været rigtig interessant at medvirke i, og det er en rigtig god måde at nå ud til jer medlemmer.

som sagt brugte vi mest tid på at snakke om manglen af vand, og de tiltag vi gør i klubben for at skaffe mere.
vi har i baneudvalget drøftet rigtig mange ting, som påvirker vores hverdag specielt om sommeren, hvor tørken er over os og mildest talt rister banen.

fakta er at om vinteren er banen meget våd, og om sommeren er den meget tør.

Hvordan kan vi så udnytte det på bedste vis, og en af vores løsninger er naturligvis at prøve på at opmagasinere de store mængder vand, vi helt gratis får i vinterhalvåret ved at etablere større eller nye søer, som så kan forbindes med centralsøen.

Det har fra starten af været vores første prioritet, og er det i øvrigt stadig, da vi samtidig kan dræne store dele af banen, og derved forhåbentlig holde banen åben længere tid ind i vinterhalvåret.

Som skrevet i interviewet kræver det tilladelser fra myndighederne, at etablere en vandboring på banen, og en stor del penge, GEO undersøgelser af vandmængder og ikke mindst kvaliteten osv. så det er ikke bare sådan lige at etablere en vandforsyning, og det er vi naturligvis meget opmærksomme på.

Så inden vi bare begynder at grave en ønskebrønd og åbner for hanerne, så er vores første prioritet altså stadig at etablere søer så vi kan holde på de store mængder, der alligevel kommer i den mørke tid, som så kan bruges om sommeren.

Med venlig hilsen
Nicholas

© Copyright 2021 | Dragør Golfklub  | Kalvebodvej 100 | 2791 Dragør | Tlf: +45 32 538975 |