Nicolai Klithammer Larsen stopper som Greenkeeper i Dragør Golfklub.
 
  
Nicolai Klithammer Larsen, som er ansat hos os i Greenkeeperstaben, vil prøve nye udfordringer, og har derfor valgt at opsige sin stilling. Han har således søgt og fået jobbet som 1. mand i Københavns Golfklub i Dyrehaven. Det er Danmarks ældste Golfklub og den blev anlagt helt tilbage i 1899.
 
Så det er desværre med stor beklagelse, at jeg må meddele, at Nicolai stopper i Dragør Golfklub. Han har sidste arbejdsdag 26. februar 2021, hvorefter han starter på sit nye job 1. marts.
 
Nicolai har siden 1991 og i en alder af blot 7 år spillet golf i Dragør, og han har sidenhen uddannet sig som både Golf pro, og Greenkeeper.
 
Nicolais store engagement i klubben vil blive savnet, og vi er glade for at have bidraget med den udvikling, der skal til for at søge ud i verdenen og blive endnu bedre.
 
Jeg vil ønske Nicolai alt muligt held og lykke i sin nye stilling, og hvem ved om ikke han en dag vender tilbage til sin barndomsklub.
 
På Dragør Golfklubs vegne.
 
Chefgreenkeeper
Nicholas Juul Andersen  
 
 
 
 

© Copyright 2021 | Dragør Golfklub  | Kalvebodvej 100 | 2791 Dragør | Tlf: +45 32 538975 |